Nyt sejl.

Her en beskrivelse af mit sejl fra T&J sails.

Jeg havde brug for et lidt større racing sejl, omkring 5.7 m2.

Jeg undersøgte markedet lidt, og fik anbefalet familiefirmaet T&J Sails i Polen. De havde på deres facebook side billeder af en strandsejler med deres sejl, så de vidste hvad det var. Endnu bedre var at de kunne både polsk, tysk og engelsk, så kommunikationen var nem.

Jeg kunne vælge en masse ting til og fra UDEN ekstra omkostninger. Så jeg fik det specialsyet i de farver, og i den størrelse jeg ønskede.

Desuden yder de en FANTASTISK service og er meget bevidste om at lave kvalitetsprodukter. OG til sidst sendes sejlet direkte til din adresse.

Jeg kan absolut anbefale T&J og hører hvad de kan tilbyde, hvis man har brug for sejl i høj kvalitet.

Undervejs fik jeg tilsendt lidt billeder af processen.

Her første opmåling.

Sejlet laves af et laminat med sorte fibre der stiver og styrker selve folien.

Efter opmåling der passer til mit ønske, bliver delene der skal syes sammen, skåret ud og syet sammen.

Nu syes der forstærkninger, kanter, lommer til sejlpinde osv. på. Formen og farverne på sejlet er nu tydelige.

Mastelomme, telltales, sejlpinde, forstærkninger i øjerne og meget andet tilpasses. Nu er sejlet færdigt og klar til at race. Og det ser mega godt ud.