Min første strandsejler.
Jeg startede med en Libre Micro Racer, med en del opgraderinger, såsom forstærket bom og aksler, Big Foot hjul og et competition sejl, 5.5 m2. Denne anskaffede jeg mig som brugt i efteråret 2021. Jeg købte den af Mike Holmes, der stod for udlejning på Fanø. Desværre er Mike stoppet, så den mulighed findes ikke mere.
Fordelen ved at købe den af Mike, var at jeg fik en grundig introduktion i, hvordan man samler den og kører den uden at komme til skade. Det med at køre stærkt skulle jeg lære selv via erfaring.
Her en lille video af min allerførste tur.. Og jeps, jeg går i stå på trods af god vind.
Efter ganske få ture finder jeg hurtigt ud af hvordan man kan presse yderligere fart ud af sejleren, hvilket giver en helt ny fornemmelse, nemlig spænding.
Min hastighedsrekord i denne strandsejler var d. 22/5 2023 på Fanø, hvor jeg kommer op på 76 km/t over en strækning på 900 m.
Men det er IKKE kun farten der gør det sjovt.. Her en video i den skøre afdeling.