Ny styring.

Jeg syntes ikke den originale styring på Competition modellen passede rigtig godt til mig. Så jeg har lavet nogle ting, som jeg syntes virker bedre.

For det første syntes jeg der hurtigt kom lidt slør i selve forbindelsen mellem fodplade og bolt. Dette blandt andet fordi det kun er en forholdsvis tynd plade der udgør leddet, og at man ikke kan stramme det helt op. Med tiden begyndte sikkerhedsmøtrikken også at give sig lidt således den jævnligt skulle strammes.

Jeg svejste en udboret møtrik (12 mm hul) oven på pladen for at få noget mere forbindelse (tykkelse) på leddet.

Derefter lavede jeg en større fiberskive, der skulle ligge under selve pladen. Det gav også en større og mere stabil kontaktflade. Til sidst borede jeg et 3 mm hul øverst i selve bolten, og skar nogle riller i en møtrik, der skulle spænde det hele sammen til sidst.

Fordelen ved en rillet møtrik er man ikke behøver spænde hårdt for at den bliver der.

Det hele blev samlet og spændt så det glider let, men uden slør. Møtrikken sikres med en split, så den ikke går løs.

Løsningen virker rigtig fint, selv i sand og vand glider det godt uden slør.

For det andet ville jeg gerne have en anden vinkel på selve fodstøtterne. Mine fødder kunne ikke slappe rigtig af med de originale og lodrette fodstøtter.

Løsningen var faktisk ret enkel. Jeg brugte lidt længere bolte forneden, og lagde nogle møtrikker imellem, således jeg fik en bedre vinkel på selve fodstøtten. Samtidigt bøjede jeg hæl beskytteren en smule, så den ikke var i vejen.